Salg af andelsbolig

Værdifastsættelse

Når en andelshaver ønsker at sætte sin bolig til salg, skal andelsprisen værdisættes. Andelen kan højst prisfastsættes udfra andelskronens værdi med tillæg af forbedringer i boligen.

Ofte har det været andelsbestyrelser, der har værdisat diverse boliger, men flere og flere andelshavere vælger i salgssituationer at bruge en vurderingsmand (m/k) til at vurdere de forbedringer, der er i boligen og således, at det ikke er bestyrelsens ansvar at få den rigtige prisfastsættelse ved salg.

Vurderingsmand

I dag er det mere og mere almindeligt at få en professionel vurderingsmand til at gennemgå boligen sammen med sælger. På den måde vurderes boligen af en uvildig, og de forbedringer, der findes ved gennemgangen af boligen , godkendes så af AB´s bestyrelse og af sælger. Dermed er det langt nemmere at undgå uenighed mellem bestyrelsesmedlemmer og sælgere, og derved undgå eventuelle ubehagelige nabostridigheder. Prisen for en vurderingsmand varierer fra 4000,00 til 6000 inkl. moms og betales af andelshaveren som ønsker at sælge sin andelsbolig.